BetingelserUdskriv sideSitemapNyheder
Nyheder   ■   Sidst opdateret:    ■   Tænk stort - tænk HYTEK

HYTEK søger underviser

24. februar 2022

 HYTEK søger underviser
Vil du være med til at præge fremtiden indenfor dansk elektronik? Formidle den sidste nye produktionstekniske viden til elektronikindustrien? Og samtidig få et fagligt løft selv? Så se lige her. Vi har nemlig rigtig travlt og søger en ny kollega snarest muligt.

Dit job

Du bliver en del af vores konsulent- og undervisningsteam i HYTEK. Et godt team, når vi selv skal sige det, med et stærkt sammenhold, en uformel omgangstone og en god portion humor.
Din hovedopgave bliver at undervise – normalt på dansk og af og til på engelsk.
Typiske opgaver i øvrigt: Konsulent- og audit opgaver, kontakt med kunder, udvikling af nye kurser.
I forbindelse med undervisning og konsulentbistand kan du forvente rejseaktivitet i Danmark og udlandet.

Din faglige baggrund

Du er produktionstekniker, ingeniør, elektronikfagtekniker, radio- og TV-mekaniker eller lignende.
Du har en bred produktionsteknisk viden inden for elektronik.
Du behersker engelsk i skrift og tale.
Du har gode analytiske evner.

Din personlighed

Du er en hurtig og effektiv problemløser, ansvarsbevidst, tillidsvækkende, fleksibel og selvstændig, loyal og arbejdsom.
Du har lyst til at undervise.

HYTEK Aalborg

Vi er en international og anerkendt konsulent- og uddannelsesvirksomhed med kompetencer inden for ESA og IPC certificering, produktionstekniske kurser, salg af IPC standarder, firmakurser, konsulentbistand, tredjeparts undersøgelser, laboratorieundersøgelser, tests med mere.
Adresse: HYTEK , Sofievej 61, 9000 Aalborg

Ansøgningsfrist

Ansøgningen sendes på mail hytek@hytekaalborg.dk senest fredag 25. marts 2022.

Kontakt

For yderligere information om stillingen kontakt venligst uddannelseschef hos HYTEK Poul Juul på tlf. nr. 9811 7003 eller hytek@hytekaalborg.dk.
 
 
HYTEK®   ■   Sofievej 61   ■   DK-9000 Aalborg   ■   Telefonnr.: +45 9811 7003   ■   hytek@hytekaalborg.dk   ■   SE: 17041584   ■   EAN: 5798000562028